Forkæl dit Olympus PEN med ny optik

Olympus er i gang med at udvide familien af optikker optimeret til deres Micro Four Thirds-system.

9. april 2010

Firmaet kommer nemlig med to nye, der giver deres kameraer E-P1, E-P2 og E-PL1 ekstra zoomområder. Den ene er vidvinkel-objektivet M.ZUIKO DI-GITAL ED 9-18mm 1:4.0-5.6, der med Olympus’ brændviddeforlængelse på 2,0x svarer til området 18-36 mm.

Den anden er zoomoptikken M.ZUIKO DIGITAL ED 14-150mm 1:4.0-5.6, der i brændvidde svarer til 28-300 mm. Det er muligt at gøre Micro Four Thirds-objektiver mere kompakte end de tilsvarende til spejlrefleks, fordi de sidder tættere på chippen, og bajonetten har mindre diameter.

Det betyder, at vidvinkeloptikken vejer 155 gram, mens zoomobjektivet har en vægt på 290 gram. Begge bruger ED-glas for at opnå høj billedkvalitet, og Olympus lover, at den kontrastbaserede autofokus fungerer hurtigt hos begge.

Prisen per styk er 4899 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...