Forrygende zoom fra Kodak

Det er sjældent, at kameraproducenten Kodak er med helt fremme blandt de mere avancerede kameraer, så derfor vækker det nye Z980 opsigt med hele 24x zoom.

28. februar 2009

Objektivet dækker et område fra god vidvinkel på 26 mm til en tele, der rækker helt ud til en brændvidde på 624 mm. Så allerede her burde de fleste vist være tilfredsstillet.

Som noget særligt har kameraet også et greb i bunden og en ekstra udløserknap, der gør det let at tage billeder på højkant. Grebet kan tages af, hvis man ønsker kameraet i en mere kompakt udgave.

Z980 byder desuden på 12,0 mio. pixels, og objektivet af mærket Schneider-Kreuznach Variogon har indbygget billedstabilisering. Det kan optage normalt ved op til ISO 1600, mens opløsningen sættes ned ved ISO 3200 og 6400. Det er også muligt at optage i raw-format.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...