Apple iPad

Forstørret iPod til fotoentusiasterne

Apple har endelig lanceret den længe ventede iPad, som kombinerer det bedste fra en iPhone og en bærbar computer. Den er blot 1,34 cm tyk og vejer 700 gram.

26. marts 2010

Med den i hånden får man mulighed for at importere billeder og videoklip, se fotos på skærmen som albummer og video i HD. Skærmen er på 9,7 tommer og berøringsfølsom.

Generelt fungerer den ligesom en iPhone eller iPod touch, men man kan også læse elektroniske bøger. Der følger 12 helt nye programmer med, når man køber en iPad, som er særligt designet til dette produkt. Den kan køre over 140.000 programmer fra App Store, og man kan genbruge nogle af dem, man allerede har i sin iPhone.

Desuden kan man synkronisere alle sine kontakter, fotos, musikfiler og filmklip fra Mac eller pc. Der er Bluetooth og Wi-Fi, og iPad fås med en hukommelse på 16, 32 eller 64 gigabytes.

Den mindste forventes at koste cirka 5000 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...