Globetrotter i lommeformat

Gps tegner til at blive et af de helt store salgsargumenter i årets kameramodeller, og nu er Panasonic klar med deres første model, der kan registrere, hvor på kloden det befinder sig.

24. marts 2010

Lumix DMC-TZ10 skriver ikke bare koordinaterne direkte ind i billed ernes exif-data, men tilføjer også oplysninger om land, område og by til filerne.

Fotograferer man i næ-heden af en seværdighed, skrives navnet på denne også ind i billederne. Områdeinformationen dækker 173 regioner, mens TZ10 kender til mere end 500.000 seværdigheder fordelt over kloden. Informationerne vises også på lcd-skærmen på 3,0 tommer, når man står ved motivet.

Kameraet kan optage video i HD-format på 1280 x 720 pixels med op til 30 billeder i sekundet. Gps’en kan også bruges sammen med videooptagelser. Her gemmer kameraet et stillbillede med gps-oplysninger i, som er knyttet til videofilen.Objektivet har indbygget billedstabilisering og hele 12x optisk zoom med en kraftig vidvinkel, der svarer til 25 mm. I tele-området rækker det ud til, hvad der svarer til 300 mm.

Autofokus er stærkt forbedret og bliver nu kaldt Sonic Speed AF. Ifølge Panasonic skulle den kunne stille skarpt i løbet af blot 0,35 sekunder.Man kan vælge mellem 28 forskellige motivprogrammer, skyde fuldt manuelt eller bruge blænde- og lukkertidsprioritet. Desuden kan kameraet selv registrere, hvilken type motiv man står over for, og justere indstillingerne derefter. Prisen er endnu ikke fastsat, men vi gætter på, at den vil ende omkring 3500 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...