Corel Painter 11

Gør dine fotos til kunstværker

Canadiske Corel er klar med en ny udgave af grafikprogrammet Painter. Version 11 har blandt andet mulighed for at lave billeder om til malerier.

13. maj 2009

Med paletterne Underpainting, Auto Painting og Restoration kan man vælge imellem en lang række pensler, størrelser med mere, så ens billede ser ud til at være lavet med pensel på lærred.

Man kan også vælge at lade programmet klare konverteringen fra foto til maleri, fx med funktionen Auto Van Gogh, der kun kræver ét klik.

Slutter man en digitizer, altså en digital pen, til, kan programmet registrere, hvor hårdt man trykker, så stregen på billedet varierer i tykkelse. Programmet tilpasser også stregen efter vinklen på pennen. Det fungerer altså på samme måde, som når man maler på et rigtigt lærred.

Blandt nyhederne er også forbedret farvestyring samt bedre understøttelse af Photoshop-filer, så man nemt kan hente fotos ind i Painter. Programmet fungerer på Mac og Windows og koster 2199 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...