Grønlandsrejsen er udsolgt - Ny tur på vej

I det nye nummer af DIGITAL FOTO præsenterer vi en fotoekspedition til Kangerlussuaq med den prisbelønnede naturfotograf Morten Hilmer og en af bladets eksperter som guider. Vores vildeste forventninger er overgået, for turen blev udsolgt på få dage. Derfor er vi nu klar til at præsentere en ekstra rejse.

11. november 2010

Sammen med Profil Rejser, der også har været med til at tilrettelægge den første ekspedition, præsenterer vi en ny rejse identisk med den første. Tur 2 foregår fra 1. til 7. marts 2011, og Morten Hilmer og en af DIGITAL FOTO's folk står igen klar til at sikre, at alle får fantastiske billeder og oplevelser med hjem. Der er plads til mellem 15 og 25 deltagere på denne ekstra tur, så igen handler det om at være hurtig, hvis man vil sikre sig en billet. For at bestille skal man kontakte Ditte Jorsal fra Profil Rejser på telefon 77 33 55 10.

Morten Hilmer

Den helt specielle fotoekspedition byder blandt andet på hundeslædekørsel, overnatning ved indlandsisen, hvor vi skal fotografere nordlys, og så håber vi også på at fange bisonokser, polarræve og fantastiske landskaber. Du kan læse mere om turen i denne artikel, der omhandler den første tur. Alle oplysninger gælder også for tur nummer to bortset fra datoerne

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...