Kongeligt håndtryk til dansk naturfotograf

Ved et kongeligt arrangement i Stockholm modtog den danske naturfotograf Uri Golman hæder for sin storslåede fotobog "Tiger Spirit".

25. oktober 2010

Den danske naturfotograf Uri Golman, der også er kendt fra DIGITAL FOTO's spalter, har endnu engang opnået international anerkendelse. Ved den svenske afdeling af WWF Verdensnaturfondens efterårsmøde i Stockholm blev Uri Golmans bog "Tiger Spirit" nemlig valgt til "Årets Pandabog", og den fornemme pris blev overrakt af den svenske konge Carl XVI Gustav.

Bogen Tiger Spirit er en beskrivelse af Uri Golmans fotografiske rejse gennem Indien sammen med de tre vilde dyrearter tigeren, den asiatiske løve og det indiske næsehorn. I DIGITAL FOTO nr. 9/2010 kunne man følge Uris fantastiske rejse i tekst og billeder.

Uri Golman, der også er dansk Canon ambassadør, blev i 2009, som den første dansker nogensinde optaget i ILCP (International League of Conservation Photographers).

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...