Koreansk kamp mod støv

Ligesom de japanske elektronikgiganter Sony og Panasonic vil koreanske Samsung også producere spejlreflekskameraer. Nyeste model er GX-20 med 14,5 mio. pixels og et kamerahus, hvor udfordringen fra indtrængende støv og vand er taget særdeles alvorligt.

20. maj 2008

Hjertet i GX-20 er en ny billedchip, der er udviklet i tæt samarbejde med Pentax over de seneste par år. Og kameraet er da også langt hen ad vejen et Pentax K20 D med lidt andre former. Desuden er dele af den billeddannende elektronik Samsungs egen. Den nye billedchip skulle blandt andet bruge mindre strøm og give færre korn end tidligere.

Firmaet har lagt stor vægt på, at hverken vand eller støv skal kunne trænge ind i huset. Kamerahuset er forseglet mod støv hele 72 steder. Det gælder fx udløserknappen og navigationsknappen. Hvis mikroskopiske støvkorn alligevel finder vej, er billedsensoren dobbeltsikret mod støv ved hjælp af en specialbehandlet overflade, hvor støvet ikke kan hænge fast, og en vibrationsmekanisme til at ryste det væk.

Kameraet har optisk billedstabilisering, hvor billedchippen bevæges for at eliminere rystelser fra hænderne. Funktionen High Dynamic Range giver flere detaljer i helt lyse og mørke områder i et billede. Hurtig raw som hos Pentax er der en særlig knap, så man hurtigt kan optage i raw frem for jpeg uden først at skulle ændre indstillinger i kameraets menu, hvis der dukker et særligt motiv op.

Kameraet gemmer raw-fotos i det standardiserede dng-format, så man umiddelbart kan redigere dem i Elements. Samsung GX-20 sælges i kit med et objektiv på 18-55 mm til 9999 kroner.

Læs mere om Samsung GX-20

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...