Adobe Photoshop CS5

Lækkerier til fotografen i Photoshop CS5

Adobe er klar med en ny udgave af Photoshop, og CS5 kan blandt andet bryste sig af mere præcise fritlægninger, forbedret HDR-funktion og automatisk korrektion for objektivfejl.

12. april 2010

Filteret Lens Correction er blevet forbedret, så det nu automatisk kan rette fortegning, vignettering og kromatisk aberration. Adobe har tjekket en lang række objektiver i kombination med kamerahuse, så programmet ved præcis, hvilke indstillinger som er nødvendige for at rette billedet op. Lens Correction tjekker billedets exif-data for kameramodel og objektiv, så det ved, hvilket udstyr man har brugt. Kender programmet ikke kombinationen af objektiv og kamera, kan man stadig indstille manuelt eller oprette egne korrektionsprofiler.

Når man laver fritlægninger, er der i CS5 forbedrede efterjusteringer i Refine Edge, hvor man skulle kunne lave helt nøjagtige fritlægninger af hår og tilmed fjerne farveskær, der stammer fra den oprindelige baggrund.

HDR-funktionen har Adobe også forbedret, så man nu har flere indstillingsmuligheder og skulle kunne få langt flottere resultater end tidligere.

Derudover er der en lang række andre forbedringer, som du kan læse mere om i DIGITAL FOTO nr. 7/2010, der udkommer den 29. april.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...