Læs også

Leica V-Lux 30

Leica X1

Leica er synonym med knivskarpe billeder, unik manuel kontrol og robuste kameraer i et fornemt retrodesign.

28. november 2011

Leica X1 er ingen undtagelse, men prisskiltet vil nok også kunne få et par entusiasthjerter til at springe et par slag over. For X1 koster nemlig knap 5000 kroner mere end testfeltets næstdyreste kamera. Sammen med Fujifilm X100 leverer X1 testens mest intuitive manuelle kontrol, hvor blænde og lukkertid jus-teres på to indstillingshjul øverst på kameraet. Ergonomisk er X1 fremragende, hvor knapper og indstillingshjul sidder perfekt placeret. X1 har i det hele taget mange designligheder med den langt dyrere storebror M9. I testfeltet hører X1's menusystem til de absolut bedste. Menuen og de mange genvejsknapper gør, at man hurtigt bliver dus med de vigtigste funktioner. X1 har en fast brændvidde, som svarer til 36 mm, og objektivet Leica Elmarit F2.8 tegner fint skarpt fra billedkant til billedkant ved alle blændetrin. Autofokussen har 11 punkter, men den arbejder langsomt, så noget actionkamera er X1 ikke. Det understreges af, at kameraet maksimalt kan skyde tre jpeg-billeder i sekundet.

Bedømmelse 82%

Læs mere Læs HELE testen i Digital Foto nr. 17

Bestil DIGITAL FOTO

Konklusion

X1 byder på unik manuel kontrol og præsterer knivskarpe billeder. Autofokussen er dog for tøvende. Æstetikken er høj. Det samme er prisen.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...