Minox DSC

License to shoot

Er man den hemmelighedsfulde type, vil man sikkert glæde sig over, at Minox nu kommer med et nyt lille spionkamera

5. december 2008

Minox DSC måler kun 8,6 x 2,9 x 2,0 cm og blev præsenteret på ægte agentmanér ved et show på årets Photokina-messe i Tyskland.

Det lille kamera har en opløsning på 5,0 mio. pixels og gemmer billederne på microSD-kort, som fås med en kapacitet på op til 16 GB.

Selve kameraet har dog hverken blitz eller digital søger. Ønskes dette, skal man påmontere en ekstra lille boks på kameraet, hvilket faktisk gør det dobbelt så stort.

Den lille boks indeholder blitz og har en integreret lcd-skærm på 1,5 tommer. Minox DSC leveres som en lille hemmelighedsfuld og diskret pakke, der indeholder kamera, boks med blitz og skærm, læder etui, opladelige batterier, usb-kabel og instruktionsbog.

Den lille hemmelige verdensnyhed fra Minox koster 1729 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...