Lommemodel til selvportrætter

Et videokamera med HD-funktion behøver hverken at være dyrt eller at fylde meget. Det beviser Sony med deres nye MHS-PM1, der måler 5,5 x 10,3 x 2,4 cm og har en vejled-ende pris på 1500 kroner.

10. december 2009

Den kompakte mo-del tager fotos i en opløsning på op til 5,0 mio. pixels og kan optage HD-videoklip i en opløsning på op til 1440 x 1080 pixels som mpeg-4-filer i bredformatet 16:9. Objektivet kan drejes 270 grader, så man kan se sig selv på lcd-skærmen på 1,8 tommer, hvis man laver selvportrætter. Når man roterer objektivet, tænder man automatisk for kameraet. Ved at benytte Sharemark-knappen og det medfølgende program Picture Motion Browser kan man se optagelserne igennem og uploade dem til computeren med meget få klik via et usb-kabel.

Der er direkte upload til fx Picasa Web Albums og YouTube. Video-kameraet har fire motivprogrammer: sport, landskab, svagt lys og modlys.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...