Casio Exilim EX-FH20

Lynhurtigt kamera

Højhastighedskameraer, der er hurtigere end de vildeste digitale spejlreflekskameraer, giver helt nye muligheder for at fastfryse bevægelser i en række fotos. Nu lancerer Casio det superhurtige Exilim EX-FH20, som koster 3198 kroner.

29. november 2008

Det har hentet de fleste af sine egenskaber fra kameraet Exilim Pro EX-F1, som blev introduceret i marts. EX-FH20 kan tage op til 40 billeder i sekundet med en opløsning på 9,1 mio. pixels.

Hastigheden vælges i syv trin mellem ét og 40 billeder per sekund, og en funktion gør det muligt at lave optagelser med op til 40 stillbilleder, før udløserknappen bliver helt aktiveret.

På den måde er man alligevel sikret billeder, selv om man ikke når at trykke udløseren ned på det rette tidspunkt. Denne funktion bevirker, at man under alle omstændigheder ikke kommer tomhændet hjem.

Ved filmoptagelse kan man vælge imellem optagehastigheder på 210, 420 og 1000 billeder per sekund. Desuden kan der under optagelse skiftes fra standardhastigheden på 30 billeder i sekundet til højhastighedsoptagelse med 210 billeder per sekund blot med et tryk på en enkelt knap.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...