Lysstærkt objektiv fra Sigma

Siden 1961 har japanske Sigma produceret objektiver af høj kvalitet, og de fortsætter traditionen med lanceringen af et nyt objektiv med fast brændvidde. Der er tale om en optik på 50 mm med blænde F1.4.

22. maj 2008

Det er et klassisk lysstærkt objektiv, som er velegnet til fotografering under mange forskellige forhold. Monterer man objektivet på et kamera med en forlængelsesfaktor på 1,5x som fx hos Nikon, opnår man en brændvidde på 75 mm, hvilket er perfekt til portrætfotografering. Med en blænde på F1.4 kan man nemlig tage billeder med en effektfuld uskarp baggrund.

Der er anvendt glas af høj kvalitet, og konstruktionen skulle eliminere objektivfejl som kromatisk aberration. Der er indbygget hypersonisk fokusmotor, som fungerer både hurtigt og støjsvagt. Objektivet har også en manuel fokusring.

Sigma 50mm F1.4 EX DG HSM kommer først på markedet til efteråret, og prisen er endnu ikke fastlagt. Med de specifikationer gætter vi på 5000 kroner.

Læs mere om Sigma 50mm F1.4 EX DG HSM

Links

Sigma

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...