Meget hurtigere end spejlrefleks

For første gang er det muligt at tage intet mindre end 30 billeder i sekundet med et lille, smart kamera, der passer perfekt ned i skjortelommen.

11. marts 2009

De små kameraproducenter er nødt til at hive nye funktioner ud af ærmet for at få kundernes opmærksomhed i en tid med heftig konkurrence, og Casio har i den sammenhæng igen formået at tiltrække nysgerrige blikke.

Denne gang skyldes det Exilim EX-FC100, der kan fange 30 billeder i sekundet.

Sidste år lancerede Casio en stor, tung model, som kunne tage hele 60 billeder i sekundet, men det banebrydende er nu, at den nye model ikke fylder mere end 10,0 x 5,9 x 1,6 cm og vejer under 200 gram.

Det betyder, at man til enhver tid kan fange et hvilket som helst motiv, der ikke lader sig fange med selv avancerede spejlreflekskameraer.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...