Mere vidvinkel og bedre fokus

Olympus har lanceret et nyt lommekamera, der lægger sig mellem mju 5000 og mju 7000 og snart vil afløse dem begge.

24. august 2009

Nyheden mju 7010 har overtaget specifikationer som 12,0 mio. pixels og 7x optisk zoom fra den store model, men har fået vidvinkel på 28 mm mod forgængerens noget mere begrænsede brændvidde på 37 mm.

Samtidig har kameraet fået en forbedret billedstabilisering. Nu er den nemlig så effektiv, at den kan kompensere for rystede fotos ved lukkertider, der er fire gange længere end uden billedstabilisering.

En anden nyhed er AF Tracking, hvor autofokus automatisk finder den del af motivet, der er i bevægelse, og stiller skarpt dér. Funktionen er fx oplagt, når man står og vil fange familiens yngste, der gynger frem og tilbage.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...