Nikon COOLPIX P7000

Med dette luksuskompaktkamera går Nikon efter de klassiske fotodyder, hvor det først og fremmest handler om TÅRNHØJ BILLEDKVALITET OG EN GENNEMTÆNKT ERGONOMI.

7. januar 2011

Der skulle gå mere end to et halvt år, før Nikon fik afløseren til COOLPIX P6000 klar. Nyheden er blevet et kamera, som på mange måder er en gedigen overraskelse. Først og fremmest er P7000 radikalt anderledes end forgængeren både i form og indhold. Det er et kamera, der vender tilbage til det fundamentale – alt handler nemlig om at kunne tage gode billeder. Det er tydeligt, at Nikon her satser på de klassiske fotografiske dyder frem for øjeblikkets moderigtige funktioner. Der er altså mere substans end overflade i nyheden. Det kan vi godt lide. I forhold til forgængeren har P7000 sagt farvel til både indbygget gps og trådløst netværk. Også opløsningen er blevet sænket fra 13,5 mio. pix els til 10,1 mio. pixels. Hele kamerahuset er desuden blevet nydesignet, mens der med 7,1x optisk zoom er kommet flere muskler i teleområdet, så P7000 nu dækker zoomområdet 28-200 mm mod forgængerens 28-112 mm. Desuden er der kommet video i HD-kvalitet samt en bedre skærm til. Bedømmelse 88%

Læs mere Læs HELE testen i Digital Foto nr. 01, som er på gaden nu.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...