Ny iPhoto forkæler dine fotos

Ny iPhoto forkæler dine fotos

Apple er netop kommet på gaden med en ny version af iLife-programpakken, hvor der blandt andet i den grad er kælet for præsentationen af billederne.

21. oktober 2010

En af de største nyheder i programmet iPhoto ´11 er muligheden for at se ens billeder i såkaldt fuldskærm, så fotos får mere plads, mens ikoner, menuer og paletter fylder minimalt. Man kan både kigge billederne igennem, redigere dem og dele dem med andre, mens man har funktionen aktiveret.

Apple har også forbedret de medfølgende billedshow, så dine fotos præsenteres meget flottere via en af de 12 professionelt designede skabeloner. Det er desuden blevet endnu lettere at skabe forrygende fotobøger, hvilket længe har været en af Apples stærke sider. Den nye designfunktion til fotobøger kan også bruges til at skabe elegante invitationer og kort, trykt på kvalitetspapir. Endelig er det nu langt nemmere at lægge udvalgte fotos op på Facebook, og hvis personer er navngivet i iPhoto ´11, vil navnene også kunne overføres til Facebook. Programmet er en del af softwarepakken iLife ´11, der koster 399 kroner og kan købes nu.

Læs mere om iPhoto ´11 på Apples hjemmeside

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...