Læs også

Olympus E-P3

Olympus mju 1020

Et slankt lommekamera med hele 7x optisk zoom, indbygget billedstabilisering og en opløsning på 10,0 mio. pixels lyder som opskriften på det perfekte feriekamera. Men når skarphed og flotte farver er mangelvarer, er opgaven ikke løst.

27. juni 2008

Topmodellen 1020 i mju-serien fra Olympus er elegant udformet, og med kun 2,5 cm i tykkelse og et kileformet design er den lige til at stikke i lommen.

Ergonomien kunne dog være bedre. Man savner noget på kameraets forside, som højre hånd kan gribe om. Desuden skal man passe på ikke at komme til at dække for blitzen med hånden.

De oplyste knapper er til gengæld meget praktiske, og zoomknappen er en af klassens mest præcise. Olympus’ menusystem er på dansk, og med en bestemt knap er der direkte adgang til de mest benyttede funktioner som fx ISO og hvidbalance.

Skærmen på 2,7 tommer er af god kvalitet og kan vise fx hjælpelinjer og live-histogram. Det er imponerende med 7x zoom i et slankt kamera, og objektivet er godt og nærmest fri for fortegning. Med 260 mm når det godt ud i teleområdet, men derimod er det svagt med kun 37 mm som vidvinkel. Her kan næsten samtlige kameraer på markedet få mere med.

God autofokus

Kameraet har en funktion, hvor op til tre billeder taget forskudt for hinanden kan smeltes sammen til et panoramafoto. Men sammenføjningen af billederne bliver hakket og er slet ikke på niveau med samme funktion hos HP og Kodak.

En nyttig Olympus-specialitet for begynderen er Guide-funktionen. Når man sætter programknappen på funktionen, spørger mju 1020 på skærmen, hvad man vil, hvorefter kameraet sørger for de rigtige indstillinger. Det er smart, når man er ny.

Mju 1020’s autofokus er velfungerende. Der findes også ansigtsgenkendelse og en skyggejusteringsfunktion, hvor man kan få finere detaljer i skyggerne på kontrastrige motiver. Batterikapaciteten er opgivet til 260 fotos. Den holder i praksis, så holdbarheden er rigtig god.

Selv med den laveste jpegkomprimering bliver billedkvaliteten aldrig fuldstændig overbevisende. Kvaliteten er for så vidt god nok til at give mange _ otte print i størrelsen 13 x 18 cm. Men vi savner både den sidste skarphed i detaljerne og klarhed i farverne, selv når der er skruet helt op for begge dele.

Kameraet er klart bedre til pastelnuancer end til kra_ ige og klare farver. Vi havde fx et par dage med perfekt fotovejr i form af højt solskin under anmeldelsen af mju 1020, men desværre kom billedkvaliteten aldrig helt op at ringe. Farverne i alle vores fotos var simpelt hen for tamme trods det optimale lys.

Effektiv Auto ISO

Korn er _ nt under kontrol ved lav ISO, men synlige fra ISO 400 og markante på ISO 1600.

Vi har tidligere kritiseret Olympus for, at deres Auto ISO ikke fungerer optimalt. Det er blevet rettet. Kameraet sætter nu ISO op, så man på vidvinkel sjældent kommer under 1/30 sekund og på tele under 1/200 sekund.

Kameraet måtte gerne prioritere en kortere lukkertid til at fryse eventuel bevægelse i motivet, så man kunne undgå rystede billeder. mju 1020 har dog billedstabilisering indbygget på billedchippen. Den virker godt, da vi kun fik ganske få billeder, der blev slørede af rystelser.

Karakterer, specifikationer og konklusion

Delkarakterer

Billedkvalitet Billedkvaliteten halter lidt for megettil et kamera i denne prisklasse.

Specifikationer

Blænde:F3.5-10.0 ISO: 80-1600 Optisk zoom: 7x (37-260 mm) Raw: Nej Mulighed for ekstern blitz: Nej Hukommelse: xD-kort Batteri: Litiumion Opgivet batterikapacitet: 260 fotos Dimensioner: 9,9 x 5,6 x 2,5 cm Vægt: 135 gram Vores målinger Opstartstid: 1,4 sekunder Fokusafstand: 2,0 cm Zoomhastighed: 1,5 sekunder

Konklusion

Målt på specifikationer burde dette lille og lækre kamera med 7x zoom være ideelt til ferien. Desværre svigter billedkvaliteten på både skarphed og mættede farver, ligesom der burde være mere vidvinkel.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...