Læs også

Olympus E-P3

Olympus SP-570UZ

Så skriver Olympus sig igen ind i historiebøgerne. Denne gang med verdens første kamera med 20x zoom.

12. juni 2008

Så skriver Olympus sig igen ind i historiebøgerne. Denne gang med verdens første kamera med 20x zoom. SP-570UZ er virkelig veldrejet, og Olympus har taget flere store skridt fremad. Desværre er der et enkelt tilbageskridt i forhold til den populære forgænger SP-560UZ.

De store Kameraproducenter konkurrerer i højere grad end nogen sinde på mængden af zoom. Og Olympus har allerede markeret sig meget positivt på netop denne front.

På den nyeste model, SP-570UZ, er objektivet slet og ret en optisk og mekanisk bedrift. Det er opbygget af 14 linser i 11 grupper, herunder både asfæriske linser og ED-linser med ekstra lav spredning. Når kameraet er slukket, er det kun 8,4 cm dybt. På maksimal tele bliver det dobbelt så langt.

Objektivet byder på et helt uhørt zoomområde på 20x fra 26 til 520 mm. Det svarer til, at billedvinklen kan varieres trinløst fra 80 grader vidvinkel til fem grader tele. Det er dermed det største zoomområde, der endnu er set på et kompaktkamera. Nærgrænsen er kun én cm i super makroindstilling, og lysstyrken går fra blænde F2.8 på vidvinkel til F4.4 på kameraets tele indstilling.

Løs zoombevægelse

På vidvinkelindstillingen er skarpheden god i midten, men dårligere i billedhjørnerne. Her er markant vignettering. Ved nedblænding til F5.6 er problemerne forsvundet, og tilbage er kun en tydelig tøndefortegning, hvilket er helt normalt. Ved 70 mm er der moderat pudefortegning, hvor linjerne buer indad, og pæn skarphed selv på fuld blænde.

Går man ud på 300 mm, bevares fortegningen, men skarpheden falder. Den er acceptabel på fuld blændeåbning og god på F5.6. På 520 mm kniber det ganske enkelt med skarpheden, selv når kameraet står på et stativ, og billedstabiliseringen er aktiveret. Der er kun en ganske svag kromatisk aberration, altså violette skygger langs skarpe overgange mellem lyst og mørkt.

Skarpheden på makro helt ned til korteste nærgrænse er usædvanligt god, og der er nærmest ingen fortegning. Olympus har droppet zoomknappen bag på kameraet. Man zoomer i stedet ved at dreje på en gummibelagt ring, der sidder omkring objektivet. Tager man hårdt fat, kan man zoome fra yderpunkt til yderpunkt på 2,1 sekund, hvilket er hurtigere, end det var muligt på forgængeren. Zoom bevægelsen er dog så løs, at mellemindstillingerne er lidt svære at ramme, og det er et klart tilbageskridt. ISO-indstillingen går fra 64 til 6400, hvor kameraet ved den højeste værdi nøjes med en opløsning på 1,2 mio. pixels. De laveste værdier giver ingen problemer, men fra ISO 400 er der tydelige korn, og de højeste værdier bør man så vidt muligt undgå at anvende.

Glimrende navigationshjul

Eksponeringen er god, og hvidbalancen er sikker. Sammen med skarpheden er farvegengivelsen meget forsigtig, men det kan justeres op, og det bør man gøre. Detaljegengivelsen er desværre kun gennemsnitlig. Indstilling af kameraet foregår som på mange spejlreflekskameraer. Man trykker på OK-knappen for at få de vigtigste kameraindstillinger op på lcd-skærmen. Med navigationsknappen vælger man det ønskede punkt og drejer så indstillingshjulet frem. Det virker virkelig godt.

DIGITAL FOTO nr. 9/2008

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...