Panasonic Lumix DMC-GF2

Ved første øjekast ligner GF2 det gamle GF1. Man oplever dog hurtigt, at Panasonic har været ude i samtlige kroge for at gøre kameraet MINDRE, LETTERE OG NEM MERE AT BRUGE.

25. maj 2011

Panasonic Lumix DMC-GF2 afløser GF1, der gennem halvandet år var markedets bedste systemkamera uden elektronisk søger. Som navnet antyder, er de nært beslægtede. Begge er karakteriseret ved udskifteligt objektiv med Micro Four Thirdsfatning og indbygget blitz. Det er muligt at montere en elektronisk søger på begge kameraer, men den koster hele 1899 kroner. Er man interesseret i en søger, er der grund til at overveje den nye søstermodel Lumix DMC-GH2, som vi anmeldte i DIGITAL FOTO nr. 6/11. Den markante nyhed ved GF2 er, at det er mindre og lettere end forgængeren. Kameraet fås med et nyt objektiv på 14 mm, som bare er to cm tykt. Med brændviddeforlængelse svarer objektivet til 28 mm. Lysstyrken er anstændige F2.5. De velkendte kompaktkameraer Canon PowerShot G12 og Nikon Coolpix P7000 er en anelse større end GF2. De bejler til samme entusiastpublikum og har hver især en sensor på 7,6 x 5,7 mm. Til sammenligning har GF2 en sensor, der med 18,0 x 13,5 mm er større end de to andre tilsammen. Det betyder, at hver eneste pixel på GF2 er over dobbelt så stor som konkurrenternes, og det sender i praksis Panasonics billedkvalitet op i en helt anden klasse, fordi større pixels giver et renere billedsignal. Canon og Nikon har ganske vist zoomobjektiv, men det kan GF2 også få, for det har, som det eneste af de tre, udskifteligt objektiv.

Bedømmelse 85%

Læs mere Læs HELE testen i Digital Foto nr. 8

        Bestil DIGITAL FOTO

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...