Prøv de kommende forbedringer i Bibble 5.2 Pro

Den stærke raw-konverter er klar i en såkaldt Release Candidate med understøttelse af flere kameraer og en håndfuld af forbedringer.

27. december 2010

Den såkaldte Release Candidate betyder, at der er tale om en foreløbig udgave af den kommende version 5.2, som man allerede kan prøve i dag. Blandt forbedringerne er understøttelse af raw-filer fra nye kameraer som Nikon D3100 og D7000, Canon PowerShot G12, Pentax K-5 og K-r, Panasonic GH2 og GF2 samt Olympus E-5.

Der er også kommet nye funktioner til som fx muligheden for at tilføje et såkaldt Preset til dine billeder allerede under import, så en del af billedbehandlingen bliver klaret med det samme. Det er nu også muligt kopiere et lag fra et billede til en række andre fotos og dermed genbruge justeringerne.

Den nye version har også en håndfuld fejlrettelser. Blandt andet er der ikke længere problemer med hvidbalance på nogle Pentax raw-filer, mens farver og støj skulle være forbedret på billeder optaget med et Canon EOS 7D. Du kan hente Bibble 5.2 Release Candidate her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...