Pentax Optio I-10

Retrokameraet genkender kæledyr

Pentax er gået efter det klassiske retrolook med deres nye Optio I-10, men der er intet gammeldags ved kameraets ansigtsgenkendelse.

19. marts 2010

Det genkender op til 32 ansigter og kan stille skarpt samt sikre korrekt eksponering på blot 0,03 sekunder. Og så er det lige så smart, som det er hurtigt.

Det kan nemlig også genkende hovedet på hunde og katte, når man først har registreret dem én gang, og endda automatisk tage billedet, når kæledyret vender hovedet mod kameraet.

Optio I-10 koster 1699 kroner og har en opløsning på 12,1 mio. pixels. Objektivet dækker et område fra 28 til 140 mm. Der er indbygget billedstabilisering på sensoren, ISO kan indstilles op til 6400, og skærmen er på 2,7 tommer.

Kameraet kan optage HD-video med 30 billeder per sekund.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...