Digital IXUS 990 IS

Ryst på hånden – når du vil se billeder

Canon opgraderer nu igen sin populære IXUS-serie af kompakte og smarte lommekameraer. En af de mest spændende modeller er flagskibet Digital IXUS 990 IS, som har fået en elegant finesse kaldet Smart Active Display.

18. februar 2009

Funktionen gør det muligt at gennemse alle sine billeder på den 3,0 tommer store skærm uden at skulle klikke en masse gange på en lille knap. Her ryster man blot i stedet lidt med hånden, så bladrer kameraet automatisk frem til næste billede. Funktionen minder i høj grad om den, der findes i nogle mobiltelefoner, hvor man ryster telefonen for at skifte mellem sine musikfiler.

Der er HDMI-udgang, så man kan se sine optagelser på sit fladskærms-tv i høj opløsning. Digital IXUS 990 IS kan optage HD-video i opløsningen 1080 x 720.

Topmodellen har også en opløsning på 12,1 mio. pixels og et objektiv med 5x optisk zoom samt indbygget billedstabilisering.

De nye IXUS-kameraer benytter den stærke DIGIC 4-processor, der skal sikre en bedre billedkvalitet og lynhurtige funktioner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...