Særlig Sony-pris til fotografen Eve Arnold

Ved dette års Sony World Photography Awards er fotografen Eve Arnold blevet hædret med den såkaldte Lifetime Achievement Award.

5. april 2010

Hun modtager prisen for sit livslange engagement inden for fotografi. Eve Arnold, der fylder 98 år i april, begyndte som fotograf tilbage i 1950’erne og blev i 1954 optaget i det eksklusive selskab Magnum Photos som en af de første kvinder. Her fik hun kyndig vejledning af grundlæggerne af Magnum, Henri Cartier-Bresson og Robert Capa.

Hun er især kendt for sine portrætter af berømtheder som Malcolm X, Marilyn Monroe, Joan Crawford og Marlene Dietrich. Eve Arnold underskrev selv alle sine mere end 1000 foto print.

I anledning af prisen kan man se en retrospektiv udstilling af hendes fotografier i Cannes den 22. til den 24. april under World Photography Festival.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...