Skydegal? CF-kort fås nu på 64 GB

Holder du tilbage med at fotografere i RAW-format på grund af pladsmangel på dit hukommelseskort, skal du ud på nogle lange fotosafarier eller er du blot skydegal? Så er nyheden om et CompactFlash-kort på 64 GB sikkert kærkommen.

17. juni 2008

På en australsk elektronikmesse præsenterede firmaet Microdia deres nyeste CompactFlash-kort Microdia 300 Xtra Elite, på 64 GB. Det svarer til, at der er plads til 19.000 billeder i 20 mio. pixels opløsning.

Fakta om Microdia 300 Xtra Elite:

  • Kortet læser/skriver med en hastighed på 45 MB pr. sekund.

  • Kortet er vandtæt, støvtæt og kan tåle store temperaturudsving.

  • Kortet er testet i forhold til stød og vibrationer.

  • Ved køb af kortet medfølger backup/reparations-software.

  • Kortet fås i størrelserne 2GB, 4GB, 8GB, 16GB, 32GB og 64GB

  • Der medfølger en international livstidsgaranti på kortet.


Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...