Slank multiprinter med trådløse muligheder

Epson er parat med den nye model Stylus Photo PX710W, som er en trådløs multi-printer, der kan udskrive fotos i en opløsning på op til 5760 x 1440 dpi.

3. december 2009

Ud over at skanne og kopiere giver modellen også mulighed for Wi-Fi. Der er en indbygget papirbakke, så printeren blot fylder 15 cm i højden, hvilket gør den til en af de slankeste modeller. Man kan se og udskrive sine fotos direkte fra en række gængse hukommelseskort ved hjælp af den indbyggede lcd-farveskærm på 2,4 tommer.

Den indbyggede flatbed-skanner kan lave skanninger i en opløsning på op til 2400 x 4800 ppi i formatet A4. Det er også muligt at printe direkte fra kameraer, som har PictBridge indbygget. Printeren giver også mulighed for at udskrive direkte på en cd eller dvd. Model-len har Epsons såkaldte Micro Piezo-printhovedteknologi, som i kombination med producentens eget blæk, Claria Photographic Ink, skulle sikre skarpe og levende farver.

Der benyttes seks separate blækpatroner, hvor der ud over de fire gængse farver også er lys magenta og lys cyan til at sikre flottere fotos. Billeder kan holde op til 98 år i en foto-ramme eller over 200 år i et fotoalbum ifølge Epson. Prisen er 1599 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...