Sony Alpha33

Så kom der igen en helt ny kameratype. Sony Alpha33 har fået fastmonteret spejl og elektronisk søger og kan nu endelig optage video.

10. december 2010

Umiddelbart ligner Alpha33 et klassisk spejlre fleks på en prik, men det er det ikke. Den optiske spejlre flekssøger er nemlig erstattet af en elektronisk søger. Desuden er det klassiske spejl, der klapper op og ned, erstattet af et fastmonteret halvgennemsigtigt spejl, som permanent vinkler 30 procent af lyset op til autofokussensoren og samtidig lader de øvrige 70 procent passere til kameraets cmos-sensor, hvor også den elektroniske søger henter sine billeddata. De, der kalder Micro Four Thirds-klassen af kameraer for spejlre fleks uden spejl, vil passende kunne kalde Sonys nye kamera for spejlre fleks uden refleks. For anden gang på få år er en helt ny kameratype født, og det er én, vi nok skal komme til at se meget mere til. Man skal vænne sig til, at et kamera, der i den grad ligner et spejlre fleks, har elektronisk søger. Der er dog flere gode grunde til, at Sonys system kan blive starten på noget stort. For det første bevarer man konstant, fasedetekterende autofokus, og det er godt. Desuden giver det mulighed for hurtigere serieoptagelser, da der ikke er noget larmende spejl, der skal fare op og ned. Endelig gør den elektroniske søger det muligt at vise data fra eksempelvis ansigtsgenkendelse i søgeren, der desuden er forsynet med et fremragende elektronisk vaterpas, som både indikerer, om kameraet holdes lige, og om det er vippet op eller ned.

Bedømmelse 87%

Læs mere Læs HELE testen i Digital Foto nr. 18, som er på gaden nu.

Fakta

Kroner set til:4689 Mio. pixels:14,0 LCD-skærm:3,0 Billeder/sek.:7,0

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...