Sony Alpha55

Udefra ligner Sony Alpha55 til forveksling et almindeligt spejlreflekskamera, men indvendigt rummer det teknologi, som konkurrenterne hurtigt må forholde sig til. TRODS BØRNESYGDOMME ER ALPHA55 EN MILEPÆL.

4. februar 2011

Alpha55 er et digitalkamera, som du aldrig har set det før. Sammen med Alpha33, den billigere tvilling med lavere opløsning og ringere specifikationer, ligner det et ordinært spejlreflekskamera, men indvendigt er spejlreflekssøgeren erstattet af et fast, halvgennemsigtigt spejl samt en elektronisk søger. Spejlet sender konstant 30 procent af det indfaldende lys op til autofokussensoren, mens resten passerer gennem spejlet til billedchippen, som også leverer billeddata til den elektroniske søger. Det giver en helt ny type kamera, der et langt stykke ad vejen forener fordelene ved spejlrefleks og kompaktkameraer. Det smarte er, at autofokussensoren hele tiden kan se motivet. Derfor har Alpha55 lynhurtig autofokus selv under hurtige serieoptagelser samt videooptagelse. Det har traditionelle spejlreflekser ikke. Man kan ganske enkelt få meget hurtigere serieoptagelser, fordi spejlet ikke skal fare op og ned mellem hvert billede. På den måde er kameraet også mere lydløst, når man fotograferer. Sony Alpha55 tager ti billed er i sekundet, men i princippet er det kun kameraets buffer, der sætter grænsen. Det er flot. Den elektroniske søger har en opløsning på hele 1,44 mio. punkter. Den ser ud som en spejlreflekssøger i et tilsvarende kamera, og den reagerer nærmest lige så hurtigt. Man ser tingene, når de sker. Spejlreflekssøgeren har sine fordele, men det har den elektroniske også. Ud over at se billedet rent kan man vælge at få alle tænkelige kameraindstillinger, hjælpelinjer og histogram at se. Eller man kan tjekke, at autofokussen under ansigtsgenkendelse vælger rigtigt. Søgeren kan sammen med billed et vise et elektronisk vaterpas, der i to plan indikerer, om kameraet holdes lige. Endnu en fordel er, at søgeren bevarer samme lysstyrke, selv når man blænder ned med dybdeskarphedsknappen. Sidst, men ikke mindst, kan søgeren bruges til video. På spejlrefleks har man kun skærmen til hjælp under videooptagelse, og det giver Alpha55 to vitale videofordele. For det første skal man ikke holde kameraet i en dårlig position, og man får derfor mindre rystede optagelser. Desuden kan man se søger billed et klart og tydeligt i solskin. Det er nærmest umuligt på et spejlreflekskamera, når man styrer optagelsen via skærmen. Der er dog et par ulemper ved Sonys søger. Dels har farverne et magenta stik, og sort gengives gråligt. Desuden kommer det billede, man lige har taget, ikke frem på skærmen af sig selv. Man skal trykke på afspilleknappen hver gang for at for at tjekke billedet. Men vi savnede faktisk søgeren, da vi, efter at være færdige med Alpha55, gik tilbage til traditionel spejlrefleks. Der er ingen rensefunktion på det halvgennemsigtige spejl, som kan blive beskidt under objektivskift . Det bør Sony finde en løsning på. Bedømmelse 88%

Læs mere Læs HELE testen i Digital Foto nr. 3 som er på gaden nu.

Fakta:

Kroner set til:4995 Mio. pixels:16,0 Billeder/sekund:10,0 Lcd-skærm:3,0

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...