Stå tidligt op med kameraet

Tirsdag morgen er der chance for at fange en delvis måneformørkelse med kameraet. Så slå vækkeuret til, og find stativ, kamera og teleobjektiv frem.

20. december 2010

Du skal tidligt op for at fange det forholdsvis sjældne fænomen, når Månen i morgen tidlig bevæger sig ind Jordens skygge. Formørkelsen går ifølge Tycho Brahe Planetariets hjemmeside i gang klokken 6.29, og formørkelsen er total klokken 8.40, hvor Månen dog er ved at gå ned. Man skal derfor kigge lavt over horisonten og gerne have frit udsyn i nordvestlig retning. Mulighederne for at opleve en total måneformørkelse er størst i den vestlige del af landet, hvor Månen går senere ned end i øst.

De vejrudsigter, vi har set, tyder på, at chancerne for frit udsyn er bedst i den sydlige del af landet, hvor der dog vil være lidt skyer på himlen. Brug manuelt program på kameraet, og vælg i første omgang en ISO-værdi omkring ISO 400, en lukkertid på 1/125 sekund og blænde F8.0. Tjek nøje resultaterne på lcd-skærmen, og justér eventuelt lukkertid og ISO-værdi.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...