Canon PowerShot G11

Test af Canon PowerShot G11

Vi har tidligere testet PowerShot G10 til at være det bedste alternativ til spejlrefleks. Nu er afløseren klar, men Canon har helt uhørt reduceret opløsningen med næsten en tredjedel, og selv skærmen er gjort mindre.

26. november 2009

Canons G-serie henvender sig med sin traditionelt fine billedkvalitet, hurtige reaktionstider og robuste konstruktion til krævende fritidsfotografer og professionelle med behov for et lille, let supplement til spejlrefleksudrustningen. PowerShot G11 tager over efter G10 og overrasker på flere punkter. Det har lavere opløsning og mindre skærm og kan ikke optage HDvideo. Specifikationerne minder overraskende meget om G7, der kom i 2006. Hvad opløsning og skærm angår, er der faktisk en fornuftig forklaring. Den faste skærm på 3,0 tommer hos forgængeren er erstattet af en skærm på 2,8 tommer, der til gengæld kan vippes og drejes i alle vinkler, og det er en virkelig nyttig ting i praksis.

Flot kontrol med støj

Den lavere opløsning afspejler tidligere tiders kritik af, at kompaktkameraer tager for kornede billeder ved høj ISO og svagt lys. Hvis nogen stadig skulle være i tvivl, er den nye model beviset på, at kompaktkameraets lille sensor bærer skylden. G11 har samme objektiv og DIGIC 4-processor som sin forgænger, og størrelsen af billedchippen på de to kameraer er præcis den samme, nemlig 7,6 x 5,7 mm. Men hvor G10 pressede 14,6 mio. pixels ned på det lille areal, har det nyeste skud på stammen kun 10,0 mio. Det betyder større pixels og derfor et bedre signal/støjforhold. Det viser sig helt efter bogen sådan, at G11 med de store pixels har markant færre korn på høj ISO i svagt lys. G10 kunne maksimalt bruge ISO 1600, mens G11 går til 3200, og selv på højeste ISO-værdi er billederne fuldt brugbare med mindre støj, end forgængeren gav på ISO 1600. Men den tidligere model har synligt bedre detaljegengivelse ved lav ISO i godt lys takket være den højere opløsning, og de fleste fotos tages trods alt i godt lys.

Læs resten af testen i DIGITAL FOTO nr. 17/2009

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...