Læs også

Olympus E-P3

Olympus E-30

Test af Olympus E-30

E-30 er Olympus’ første kamera i den hårde semiprofessionelle klasse. Det har højere opløsning end topmodellen E-3 og gør det glimrende, men udstiller samtidig et grundlæggende problem for mærket.

14. april 2009

Den store styrke ved Olympus E-30 er, at lcd-skærmen kan vendes og drejes i alle tænkelige vinkler. Desuden har kameraet live view med god autofokus.

Det betyder, at man kan tage billeder i en række situationer, hvor det ikke er muligt med mange andre kameraer. Man kan tage selvportrætter ved at dreje skærmen fremad. Vinkles den op, kan man lægge kameraet på jorden, så man kan fotografere forårsblomsterne i frøperspektiv. Vippes den ned, kan kameraet holdes op over hovedet, så man kan fotografere over dem, der står foran ved koncerter og andre begivenheder med mange mennesker. Endelig kan skærmen drejes rundt, så den vender ind mod kameraet og er beskyttet mod skrammer og ridser.

Flere kompaktkameraer har samme mulighed, men blandt spejlreflekskameraerne er det kun Olympus og Panasonic, der har denne virkelig nyttige fleksibilitet.

Menusystemet er på dansk og velfungerende, om end ikke helt så overskueligt som de bedste i klassen. Desuden er skærmopløsningen kun på 230.000 pixels, hvilket er en tredjedel af fx Canon 50D og Nikon D90.

E-30 er over en cm større på alle leder og 300 gram tungere end det lille E-420. Det kan være et problem for familiefotografen, men det giver omvendt E-30 pondus og betyder, at det ligger klippefast mellem hænderne.

Knapper og indstillingshjul er godt placeret og nemme at betjene, også mens man har kameraet oppe foran øjet.

Der er en enkelt programmérbar funktionsknap og et pc-stik til flashanlæg.

Olympus har, som altid, billedstabilisering på sensoren og indbygget sensorrens. Sidstnævnte er i øvrigt en teknik, som Olympus opfandt.

Autofokus måles i 11 punkter. Den er hurtig og præci , men ikke helt på niveau med fx Canons. Kameraet har live view, og her har autofokussen mulighed for ansigtsgenkendelse. Man kan stille A-punkterne manuelt, men indstillingen er en rodet affære. Først skal man trykke på AF-knappen under højre tommelfinger og derefter dreje på et hjul for at flytte punktet i det vandrette plan, hvorefter man bruger et andet hjul for at flytte punktet i det lodrette plan. Men ellers er kameraets udformning og ergonomi på niveau med de bedste i klassen.

Sikker eksponering

Olympus E-30 har en billedkvalitet, der er pæn uden at imponere. Eksponering og hvidbalance er over gennemsnittet. Automatikken klarer selv vanskelige motiver særdeles godt, men eksponeringen kan snydes af lyse motiver, og hvidbalancen kan tage fejl, hvor der er få farver. Det kan dog også ske for konkurrenternes kameraer.

Man kan optage sine fotos på xD- eller CF-kort i jpeg, raw eller begge dele på én gang. Selve billeddannelsen er et svagt punkt. For at undgå korn skal man holde sig under ISO 400. ISO 1600 og 3200, som er det maksimale, er kun lige anvendelige.

På detaljegengivelsen får E-30 baghjul af fx Canon 50D og Sony Alpha350, der har en højere opløsning og dermed kan få flere detaljer med. Ubeskårne billeder kan dog sagtens tåle at blive printet i A3.

Læs resten af testen i DIGITAL FOTO nr. 6/2009

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...