Sony Alpha330

Test af Sony Alpha330

Sony drister sig til at komme med et nyt spejlrefleks uden nævneværdige teknologiske forbedringer. Læs, om en lavere vægt, ny kit-optik og forbedret ergonomi er nok til at gøre det attraktivt.

13. august 2009

Den nye skærmmenu på Sonys Alpha330 har en genial finesse for nybegynderen. Her vises der nemlig to store skalaer for lukkertid og blænde, hvor en række ikoner pædagogisk viser, hvordan dybdeskarphed og kort lukkertid påvirker billedet.

Ved at sidde og lege med indstillingerne kan man bevæge sig mod større dybdeskarphed, frysning af hurtige bevægelser, eller hvad man ellers ønsker sig. Og det markeres tydeligt, hvordan kameraets aktuelle indstilling er.

Det er rigtig godt og intuitivt for dem, der skal i gang med at bruge et spejlrefleks for første gang. Der er også forklarende tekst på dansk, når man vælger imellem de forskellige programmer, men ikke til de øvrige funktioner som hos konkurrenter som fx Nikon og Olympus.

Kameraet afløser Alpha300. De største forskelle i forhold til forgængeren ser man, så snart man tager kameraet i brug. Designet er blevet flottere, mere stilsikkert og lækkert. Det fremgår tydeligst ved søgeren samt på det kraftigere og bedre håndgreb ved øjre hånd både foran og bag på kameraet.

Upræcis skærm i live view

Der er også talrige små forandringer. To ting er der grund til at fremhæve. For det første er hukommelseskort og stik til usb og HDMI nu samlet under den samme skydedør i kameraets venstre side. Det virker fint og logisk.

For det andet er opsætningen af knapper ændret, så den minder mere om et kompaktkamera. Indstilling af ISO, blitz, skærmvisning og så videre foregår nu på navigationsknappen. Det gør kameraet mere besværligt at bruge om vinteren med handsker på, da knapperne er blevet mindre og sidder tættere end før. Systemet gør det dog nemmere for dem, der har været vant til at fotografere med kompaktkamera.

Forgængerens fleksible skærm på 2,7 tommer er bevaret. I kombination med live view med god autofokus giver skærmen mulighed for at tage billeder i flere vinkler end normalt. Den kan kun vippes fra lodret til vandret, hvor skærmen på Nikon D5000 er langt mere fleksibel. Her er Sony sakket bagud.

Da vi brugte live view funktionen i praksis, viste den sig ikke at leve op til det, man kan forvente i 2009. For det første er skærmen med sine 230.400 pixels ikke specielt præcis, da den under optagelsen kan vise op til 0,7 blænde forkert. Et billede, der egentlig var veleksponeret i virkeligheden, så derfor mørkt ud på skærmen. Det gav os et par kiksede billeder i starten.

Vi løste eksponeringsproblemet ved at tjekke histogrammet flittigt i stedet for at stole på skærmens gengivelse. Spørgsmålet er dog, hvor mange begyndere der vil gøre det. Farvegengivelsen er heller ikke altid præcis ved live view, men o.k. ved visning af fotos.

En af de store fordele ved live view er, at det er den eneste måde, man kan få funktionen ansigtsgenkendelse til at virke på i et spejlreflekskamera.

Sony var blandt de første til at få dette integreret i deres kompaktkameraer, men har endnu ikke fået det med i selv de nyeste spejlreflekser. Det har konkurrenterne. Det er en nyttig funktion og en ærgerlig mangel ved Alpha330. Det skal dog siges, at autofokus i forbindelse med live view reagerer langt hurtigere end hos konkurrenterne.

Læs resten af testen i DIGITAL FOTO 12/2009

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...