Tv-skærmen er kun 3 mm tyk

Prisen er høj, og skærmstørrelsen er bare 11 tommer. Til gengæld er farver og kontrast helt i top, og tykkelsen helt ned til tre mm på Sonys nye tv XEL-1.

18. februar 2009

Fjernsynet bruger OLED-teknologien frem for lcd, og det giver en række fordele. Man kan betragte skærmen fra enhver vinkel, uden at det går ud over klarheden i billedet. Når et punkt på skærmen er slukket, er punktet 100 procent sort i modsætning til på lcd-skærme. Dermed er kontrastforholdet helt i top, og lys, farver og skygger gengives meget naturligt.

OLED bruges blandt andet i lcdskærme på Kodak-kameraer og regnes som en af fremtidens tv-teknologier.

Prisen er desværre helt oppe på 30.000 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...