Sony HDRTG7VE

Verdens mindste med gps

Selv om det går langsomt, er gps så småt ved at finde vej til videokameraer, og Sony går forrest. Det nye HDR-TG7VE er verdens mindste videokamera, der både optager i Full HD og har gps, så man kan holde styr på, hvor optagelserne er lavet.

20. juni 2009

På kameraets lcd-skærm på 2,7 tommer kan man få vist et landkort med markeringer, dér hvor optagelserne er lavet. Hjemme på computeren kan man se placeringen af optagelserne på et kort i det medfølgende program Picture Motion Browser. Ud over video i 1920 x 1080 pixels kan man tage stillbilleder på 4,0 mio. pixels. Desuden har kameraet både ansigts- og smilegenkendelse. Sony HDR-TG7VE koster 7600 kroner, vejer blot omkring 280 gram og fylder 3,0 x 11,7 x 6,2 cm, så det kan nemt ligge i en lomme. Optagelserne gemmes i den indbyggede hukommelse på 16 GB, hvor der er plads til seks timers optagelse i Full HD, og man kan udvide kapaciteten med hukommelseskort af typen Memory Stick.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...