Verdens vildeste zoom til spejlrefleks

Tamron sætter nu rekord med et objektiv, der byder på hele 15x optisk zoom.

12. september 2008

Det nye objektiv til digitale spejlreflekskameraer hedder AF18- 270mm F/3.5-6.3 Di II VC LD Aspherical (IF) MACRO og er et bemærkelsesværdigt nyt produkt, der ifølge producenten skulle byde på høj billedkvalitet i hele zoomområdet.

Objektivet er forsynet med Tamrons egen billedstabilisator kaldet VC, som reducerer effekten af rystelser og dermed effektivt forhindrer uskarpe billeder, selv når billederne tages håndholdt med den længste teleindstilling.

Objektivet har en brændvidde, der svarer til 27-405 mm, når det sættes på et spejlreflekskamera med en brændviddeforlængelse på 1,5x. Den maksimale blændeåbning er F3.5.

Det nye objektiv er designet udelukkende til brug sammen med kameraer fra Canon og Nikon, der anvender APS-C-billedsensorer.

Pris og lanceringstidspunkt er endnu ikke offentliggjort, men vi gætter på, at objektivet vil komme til at koste omkring 5000 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...