Verdens vildeste zoomkamera

Olympus var en af de første kameraproducenter, der for alvor satte gang i zoomkapløbet. Nu er de igen klar med en verdensmester. SP-590 UZ, som den nye model hedder, tilbyder nemlig intet mindre end 26X zoom.

13. februar 2009

Markedet for kompaktkameraer med ekstrem zoom er stadig i rivende udvikling. Det er en kameratype, som er populær, da den på en enkel måde giver mulig hed for at optage i stort set alle situationer.

Olympus var først med 18x zoom i SP-550 UZ, som kom på gaden for små to år siden. Med SP 590 UZ er vi nu helt oppe på 26x zoom, der dækker brændviddeområdet 26-676 mm. Det er et fantastisk område, ikke mindst fordi den kraftige vidvinkel gør det muligt at tage storslåede landskabs billeder, hvor man får det meste med. Og ved hjælp af den kraftige tele kan man for alvor komme helt tæt på fjerne motiver.

SP-590 UZ minder meget om sine forgængere i den populære SP-serie, men er overraskende nok en anelse mere kompakt. Der er lagt vægt på den samme høje grad af ergonomi som hos forgængerne, og det kompakte kamera udstråler god kvalitet.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...