Vidvinkel i mørket

Med Panasonics nye kompaktkamera kan du opnå skarpe billeder i svag belysning takket være den lysstærke optik og ny, smart teknik

Vi er på vej mod mørkere tider, og Panasonic kommer nu med en kompakt lækkerbidsken, der lige er sagen til de forhold. Det slanke og elegante Lumix DMC-FX70 har nemlig et lysstærkt objektiv med en blænde F2.2 på vidvinkel.

Desuden er kameraet udstyret med den nye funktion Motion Deblur, der er med til at sikre skarpe billeder af motiver i bevægelse. Her tilpasser kameraet selv lukkertiden til graden af bevægelse samt lysforhold.

Kameraet har også Panasonics billedstabilisering Power O.I.S. Det er alt sammen ganske praktisk, hvis lysforholdene er dårlige. Så det er bare med at komme ud i storbynatten. Objektivet er et Leica DC VARIO-SUMMICRON med 5x optisk zoom, der dækker brændviddeområdet 24-120 mm.

Det lysstærke objektiv er konstrueret med syv linseelementer i seks grupper. Billedprocessoren Venus Engine HD II reagerer så hurtigt, at der kan gå blot 0,005 sekund, fra man har trykket udløseren ned, og til billed et tages. Ud over tre knapper på kameraets bagside foregår stort set alle indstillinger på den berøringsfølsomme skærm på 3,0 tommer.

Man kan også bestemme fokuspunkt og aktivere udløseren direkte med et tryk på skærmen. Det ventes at koste cirka 3000 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...