© Shutterstock.com

Hjælp til digitalfoto.dk

Her får du svar på de mest almindelige spørgsmål om Digital FOTOs hjemmeside, Gearguiden og Fordelszonen.

18. oktober 2017

Kan jeg bruge digitalfoto.dk på mobil?

Ja, både hjemmesiden, heriblandt Fordelszonen og Gearguiden, tilpasser sig efter din enhed, så indholdet ser fint ud på både computer, tablet og mobil.

Hvad er Fordelszonen?

Fordelszonen er vores digitale univers, hvor købere af bladet finder masser af kursusvideoer, programmer, genveje til Lightroom og Photoshop, apps, billeder fra testede kameraer og meget mere.

Hvad er Gearguiden?

Vi lægger alle vores test og anmeldelser af fotogrej i Gearguiden, hvor du kan læse om de enkelte produkter, se karakterer og sammenligne flere produkter. Gearguiden opdateres løbende med nye produkter.

Hvordan finder jeg indhold i Fordelszonen?

På forsiden af digitalfoto.dk/fordelszonen har du direkte adgang til nyt indhold og spændende videoer, apps, programmer og andet, som vi har udvalgt. Du kan også søge på et emne i søgefeltet øverst eller klikke på Se alt indhold under søgefeltet, hvorefter du i venstre side kan filtrere søgningen ved at krydse de forskellige felter af, så du fx kun ser videoer om Lightroom.

Er du ude efter en bestemt indholdstype, fx Actions & presets, Apps eller Videoer, kan du vælge dem i menubjælken øverst.

Jeg kommer ikke til forsiden på Fordelszonen

Nogle få brugere kan komme ud for, at de rammer en artikel i stedet for forsiden af Fordelszonen. Det skyldes en midlertidig fejl, der på et tidpunkt ramte Fordelszonen, hvor forsiden ikke blev vist, men browseren vil stadig gå direkte til en artikel. Det kan du ændre ved at tømme browserens såkaldte cache i browserens indstillinger. I fx Google Chrome trykker du på de tre prikker øverst i højre hjørne og vælger Flere værktøjer og Ryd browserdata. Fjern alle markeringer undtagen den ved Cachelagrede billeder og filer, og klik på Ryd browserdata. Efterfølgende rammer du igen forsiden, når du går til digitalfoto.dk/fordelszonen.

Hvordan henter jeg indhold i Fordelszonen?

For at afspille en video, hente et program, se testbilleder og lignende skal du klikke på den grønne Hent-knap. Normalt skal du være logget ind med en brugerprofil og have et abonnementsnummer eller en bladkode for at få adgang til indholdet. Er du ikke logget ind, bliver du bedt om at gøre det eller at oprette en brugerprofil, når du klikker på den grønne knap.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...