Årets bedste sportsfotograf

Den amerikanske fotograf Donald Miralle har vundet titlen som årets bedste sportsfotograf ved konkurrencen Pictures of The Year International.

27. februar 2012

En af verdens mest prestigefyldte fotokonkurrencer, Pictures of The Year International, der har base i Reynolds Journalism Institute ved Missouri School of Journalism i USA, kårer hvert år fotografer i forskellige kategorier og titlen som årets bedste sportsfotograf gik i år til den amerikanske freelancefotograf Donald Miralle for hans enestående, og meget varierede serie af sportsbilleder, hvor især et enkelt skiller sig ud.

Billedet, som ses ovenfor er taget under vand og viser konkurrencesvømmere ved 2011 Ford Ironman Championship i Kailua Bay i Hawaii, der svømmer over en massiv fiskestime. Konkurrencen hører til et af de absolut hårdeste af slagsen, hvor omkring 2000 deltagere skal dyste i 30 graders varme med en luftfugtighed på omkring 90 procent. Der skal svømmes 3,86 km, cykles 180,2 km og løbes 42,2 km. Deltager skal gennemføre på under 17 timer for at kunne kalde sig Ironman.

Donald Miralles øvrige sportsfotografier kan ses her.

På fotokonkurrencens andenplads finder man Ezra Shaw fra Getty Images, mens tredjepladsen gik til Jim Davis fra Boston Globe.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...