To mennesker taler sammen på en cafe

Den norske fotograf Johan Ness Gerhardsen bag dette billede er blot 20 år gammel. 

© Johan Ness Gerhardsen

Nordisk Talent Award: Se de første konkurrencebilleder

Vores fotokonkurrence Nordisk Talent Award 2017 er i fuld gang. Vi har kigget på nogle af de første billeder, som er sendt ind til konkurrencen. Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om spændende fotopræmier.

23. juni 2017 af Louise Houmøller

På Digital FOTO leder vi efter Nordens største fototalent under 30 år i vores fotokonkurrence Nordisk Talent Award 2017. 

Der strømmer tilmeldinger ind hver dag, men vi vil meget gerne se endnu flere billeder fra dygtige unge fotografer fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. 

Vinderen af konkurrencen kan se frem til en professionel workshop med den tyske fotograf og Canon-ambassadør Ulla Lohmann til en værdi af 15.000 kroner. 

Se mere om regler og tilmelding til her

Imponerende naturfotograf på blot 16 år

Blandt de, som allerede er tilmeldt, finder vi svenske Linus Andersson på 16 år, som har fotograferet, siden han var 10. 

Han elsker naturen, og det ser vi tydeligt på hans billeder. Han er desuden medlem af Young Nordic Nature Photographers, som samler nogle af de dygtigste naturfotografer i Norden. 

Naturfoto i dis og tåge

Linus Anderssons naturbilleder byder både på ro og brusende elve. 

© Linus Andersson
Naturfotografi af brusende elv fotograferet med lang lukkertid

Der er ingen tvivl om, at Linus Andersson tilbringer mange timer i den svenske natur på jagt efter det perfekte foto. 

© Linus Andersson

Rejsefotograf med sjæl og charme

Fra Norge deltager også 20-årige Johan Ness Gerhardsen, som har fotograferet siden han fik et kamera i konfirmationsgave. 

Han kan godt lide at tage billeder, som giver folk et spændende indtryk af forskellige kulturer verden over. 

Rejsefoto fra Kina

Johan Ness Gerhardsen har sammen med en veninde en rejseblog, hvor han viser sine billeder frem. 

© Johan Ness Gerhardsen
To mennesker taler sammen på en cafe

Johan indfanger stemningen på fineste vis i sine rejsebilleder. 

© Johan Ness Gerhardsen

Smukke finske landskabsbilleder

Fra Finland har vi igen i år modtaget billeder fra fotografer, som tager fantastiske billeder af solnedgange, nordlys og det smukke, finske landskab. 

En af dem er Matti Ruuska på 25 år, som har taget billedet her. 

Landskabsbillede fra Finland

Med billeder som dette er Matti Ruuska fra Finland med i Nordisk Talent Award 2017

Radiograf med fototalent

Danske Saleha på 26 år tager flere billeder end de fleste i sin dagligdag. Hun er nemlig radiograf på Hvidovre Hospital. 

Hendes interesse for fotografi kom, da hun lidt tilfældigt købte et spejlreflekskamera og kastede sig over alverdens motiver omkring sig. 

Husk du stadig kan være med i fotokonkurrencen Nordisk Talent Award:

Sådan tilmelder du dig fotokonkurrencen

Sidste frist for tilmelding er 15. august 2017.

Solnedgang fotograferet i Danmark

Danske Saleha fotograferer alt fra solnedgange til edderkopper og naturens små detaljer. 

© Saleha

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...