Giant and girl on picnic

Ung fantasifuld mester i manipulation tager sejren i Nordisk Talent Award

En 22-årig svensker snuppede titlen som vinder af Nordisk Talent Award med fascinerende billeder, hvor hoveder bliver til æggeskaller, og kæmper agerer gynger.

14. september 2016

22-årige Anna Winér fra Sverige løb med sejren i årets Nordisk Talent Award.

Det gjorde hun, fordi vi på redaktionen straks blev fascineret af hendes sjove idéer og fascinerende billeder, og vi var imponerede over hendes teknik i både optagelse og redigering.

Hendes stil er let at genkende, og hun forsøger i den grad at kommunikere budskaber med sine kreationer.

Drown my sorrows

“Når jeg laver et billede, vil jeg gerne mere end bare at vise noget smukt. Jeg vil have beskueren til aktivt at forholde sig til fx måden, vi lever på. Derfor får hvert billede også en titel, der hjælper refleksionerne på vej,” forklarer Anna Winér.

> Læs om alle tre vindere i Nordisk Talent Award 2016.

The world isn't upside down, humanity is

Planlægningen tager mest tid

Anna skyder med et Canon EOS 5D Mark III med objektiv på enten 50 eller 85 mm og gerne en eller to eksterne flash. Hun bruger typisk en times tid på at optage billedet, mens redigeringsarbejdet i Photoshop og Lightroom gerne ryger op i fem timer.

Ads can turn and twist everything, even you

“I virkeligheden er det planlægningen, der tager længst tid. Det kan godt tage flere uger for mig at forestille mig billedet. For mig er gode billeder skab i tankerne, og jeg finder inspiration i alt fra sange og bøger til citater, drømme og begivenheder,” fortæller Anna, der anbefaler badeværelset, sengen og bussen som tre af de steder, man får de allerbedste idéer.

If it's a crime to make people smile I should be in prison for lifetime

Se en video med billeder fra en række af de dygtige unge talenter, der deltog i Nordisk Talent Award 2016.

She know how to beard with me

Honesty doesn't give me a lot of friends, but it gives me the right ones

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...