WPO

Verdens største fotokonkurrence er i gang

Vind anerkendelse, penge og Sony-kameraudstyr.

1. juni 2011

Find dit elskede kameraudstyr frem og gå ud og tag nogle forrygende pletskud, for nu har du chancen for at blive anerkendt blandt en masse fotoentusiaster og samtidig vinde hæder, penge og kameraudstyr fra Sony.

Fotokonkurrencen Sony World Photography Awards 2012 er nemlig skudt i gang fra og med i dag. Konkurrencen løber indtil den 4. januar 2012, og det er muligt at deltage enten som amatørfotograf eller professionel. Den første hedder Open Competition, og her kan man deltage med fotos i ti forskellige temaer som fx mennesker, rejse, kunst og kultur, natur eller svagt lys. Den samlede vinder blandt amatørfotograferne belønnes med en præmie på 5000 dollars – cirka 25.900 kroner - og kameraudstyr fra Sony.

Sidste år var der over 105.000 fotos med i konkurrencen, og fotografer fra i alt 162 lande deltog. Fra Danmark kom der 499 billeder fra fotoentusiaster. Du kan læse mere om fotokonkurrencen her, hvor det også er muligt at tilmelde sig og deltage.

Vis dit pletskud frem, og deltag i konkurrencen om et Canon EOS 60D, her på vores hjemmeside

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...