Vinderen af rejsegavekort er udtrukket

Ved fotomessen i City2, der blev afholdt i sidste uge, havde DIGITAL FOTO en spændende konkurrence, hvor gevinsten var et rejsegavekort på 5000 kroner til Profil Rejser. Vi har nu fundet en vinder blandt de rigtige svar.

27. maj 2014

Vores konkurrence ved den netop afholdte fotomesse i City2, var lidt af et tilløbsstykke. Vi havde taget et foto af samme motiv med henholdsvis, spejlrefleks, kompaktkamera og mobiltelefon. Man skulle så afgøre, hvilket af de tre fotos, der var taget med et spejlreflekskamera. Den rigtige fordeling var: Foto 1: mobiltelefon (Sony Xperia Z2) Foto 2: spejlreflekskamera (Canon EOS 5D Mark III) Foto 3: kompaktkamera (Nikon COOLPIX S9700)

Blandt de mange rigtige svar har vi nu udtrukket den heldige vinder af et rejsegavekort på 5000 kroner til Profil Rejser. Vinderen er Torben Henriksen, København Ø. Vi ønsker Torben tillykke og håber, at han får en dejlig rejse.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...