Makrobillede af bille
Enestående skarphed

Fotografen Levon Biss har formået at skabe kæmpestore makrobilleder med skarphed over hele linjen. Læs hans historie, og lær at gøre ham kunsten efter i nyeste nummer af Digital FOTO.

© Levon Biss

Nyt blad: Fantastiske makrobilleder, de 10 bedste telefoner og vinterfotos med masser af farver

Læs makrofotografen Levon Biss' fantastiske historie, og lær hans tricks til vilde makrobilleder. Find ud af, hvilke telefoner der dominerer på kamerafronten lige nu. Se, hvordan du nemt får flotte portrætter med et studiekit til under 2000 kroner. Altsammen i det nye Digital FOTO.

30. januar 2018 af Louise Hagemann

En lille bille på jorden startede hele rejsen for hovedpersonen i det nyeste interview i Digital FOTO, som er på gaden nu. 

Den 42-årige engelske fotograf Levon Biss er blevet kendt og elsket for sine enestående og enorme makrobilleder af farverige insekter. Med nåle, mikroskopobjektiver og et særligt apparat har han i løbet af tre år skabt billeder af små dyr med en hidtil uset skarphed. 

Hvert insekt bliver fotograferet i omkring 30 forskellige sektioner, og for hver sektion skyder Levon 600-700 billeder. Det endelige billede består af omkring 8000 skud og fylder mellem to og seks gigabytes. 

I Fordelszonen kan du se en video om Levon Biss' vilde makroprojekt.

I interviewet i Digital FOTO nr. 3/2018 fortæller Levon Biss hele historien om sit projekt – fra at kigge på en bille med sin søns legetøjsmikroskop og at låne ældgamle støvede insekter fra Oxford University Museum of Natural History til at udstille over hele verden.

Han fortæller også i detaljer, hvordan han skaber billederne, og du får en guide til hvordan du selv kan efterligne hans teknik – både i en simpel og avanceret udgave.

Levon Biss' billeder kan i øvrigt opleves i Svendborg fra den 7. februar.

landskabsfoto med lilla og pink nuancer
Pink vinter

Vinteren behøver ikke være grå og trist. Ved du, hvad du skal holde øje med, og kan du forudse, hvornår himlen bliver flot og farverig? I nyeste nummer af Digital FOTO giver vi dig de bedste tricks til vinterfotos fulde af farver.

I Digital FOTO nr. 3/2018 kan du også nyde:

  • En detaljeret test og sammenligning af ti af markedets bedste mobiltelefoner med drønskarpe kameraer.
  • En guide til, hvordan du kommer i gang med et studiekit for under 2000 kroner og får toplækre portrætter.
  • Et kig ind i Sonys vilde fabrikker i Thailand og Japan, hvor topmodellen Alpha9 bliver til.
  • Fantastisk smukke vinterbilleder med masser af knald på farverne og hjælp til, hvornår og hvordan du selv skyder dem.
  • Ti små fotoprojekter, der gør vinteren lidt sjovere.
  • En komplet guide til vidvinkel – og vores bud på det bedste objektiv til dig.
  • Stor læserrejse til Bhutan: Alt det skal vi opleve.
  • Historien om verdens mest sete billede.
  • Anmeldelser af bl.a. Sony DSC-RX10 IV, brevkassesvar om telekonvertere, kurser om bl.a. sort-hvid og uhyggelige effekter og meget meget mere.

Husk, at du som abonnent får videoer med optageteknik og billedbehandling, testbilleder, presets, actions og en helt masse andet i Fordelszonen.

God fornøjelse!

Tegn abonnement på Digital FOTO, og læs bladet med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du desuden adgang til de seneste fem numre af Digital FOTO.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...