Overblik over markedets kameraer

Som abonnent på DIGITAL FOTO får du nu adgang online til at sammenligne kameraer, tjekke bedømmelser, læse anmeldelser og meget mere.

31. oktober 2013

Nu får du endnu flere fordele som abonnent på DIGITAL FOTO. Når du fremover ønsker at købe nyt kamera eller andet fotoudstyr, bliver det endnu nemmere at få et overblik over markedets modeller. Vi lancerer nemlig Gearguiden, hvor du direkte på vores hjemmeside kan sammenligne kameraer og andet fotogrej, se vores bedømmelser af dem, læse anmeldelser og meget mere.

Du finder Gearguiden på www.digitalfoto.dk/gearguiden

Er du på udkig efter nyt fotoudstyr, kan du vælge kun at søge efter produkter inden for et afgrænset prisspænd og fx vælge et bestemt mærke, så du udelukkende får vist de modeller, der lever op til dine betingelser.

For at bruge Gearguiden skal du være abonnent på bladet og være logget ind på vores hjemmeside. Efterfølgende kan du også føje de enkelte produkter til din egen ønskeliste og markere kameraer og andet udstyr, som du allerede har i forvejen. På den måde kan du nemt få en oversigt frem over alt det udstyr, du drømmer om og alt det, du selv ejer.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...