microsculptures af levon biss
Betaget af biller

Vi har været forbi Geologisk Museum og se på fantastisk megamakro.

© Klaus Nygaard

Ugens indspark: Kæmpebiller og analogt comeback

I Ugens indspark kigger vi på, hvad der har fanget vores opmærksomhed i fotoverdenen, og i denne uge skal vi forbi 8000 billeder, en gammelt-til-nyt-dingenot og en ny konkurrent.

11. oktober 2017 af Louise Hagemann

Vores anbefalinger

I ugens indspark kan du læse om, hvilke produkter, udstillinger, projekter og andet i fotoverdenen der har fanget redaktionens opmærksomhed på det sidste. 

I denne uge har redaktionschef Louise Hagemann ordet.

Forleden lagde jeg vejen forbi Levon Biss’ fremragende udstilling på Geologisk Museum i København, hvor små mangebenede insekter bliver blæst op i stor størrelse – ja, faktisk i billeder sat sammen af over 8000 fotos. Det var ganske forrygende.

microsculptures af levon biss
Imponerende udstilling

Udstillingen var på én gang flot og spændende – og fotografisk bjergtagende.

© Klaus Nygaard

Noget andet, der har fanget min opmærksomhed på det sidste, er en adapter fra Fotodiox, der gør, at man kan bruge autofokus med gamle analoge objektiver. 

Sony kamera med Leica objektiv
Nyt og gammelt

Med en smart adapter kan du bruge gamle Leica-objektiver på nye Sony-huse.

© Fotodiox

Mere specifikt gør denne, at man kan bruge de skarpe og kompakte Leica M-objektiver på sit Sony-kamera. Fotodiox er ikke den første (Techart lavede fx denne), men jeg er vild med at bringe det gamle solide håndværk i spil i en ny digital tidsalder.

Nyt legetøj og større konkurrence

På Instagram, hvor du i øvrigt kan finde os under @diginordic, faldt jeg også over en ny spændende konkurrent til DJI Osmo, nemlig Flowmotion ONE. Det er et slags bærbart stativ til smartphonen med en stabilisator, der gør, at du kan lave flotte og rolige optagelser uden rystelser, selv om du bevæger dig. 

Flowmotion har fået intet mindre end 8,2 mio. kroner i støtte gennem platformen Kickstarter, så jeg er ikke den eneste, der er begejstret.

Indtil videre ligner Flowmotion ONE meget den første version af Osmo og har – uden introtilbud – stort set samme pris, men jeg er sikker på, at konkurrencen gør noget godt for udviklingen på den front.

Man skal altid runde af med lidt perspektivering, og det tager jeg helt bogstaveligt: Niaz Uddin, som er fotograf og filmskaber, har et helt anderledes og meget spændende perspektiv på verden, og jeg kan slet ikke stå for hans nærmest overnaturlige fugleperspektivslandskabsbilleder.

© Niaz Uddin

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...