Fotografen siger aldrig disse 11 ting

Disse 11 ting vil du aldrig høre fra en rigtig fotograf. 

© Shutterstock

11 ting du ALDRIG vil høre en fotograf sige

Hvis du er fotograf - professionel eller amatør - vil du kunne nikke genkendende til disse 11 ting, som aldrig vil komme over vores læber.

10. august 2017

1. Jeg gider ikke stå tidligt op om morgenen

Det er det samme som at sige, at du ikke kan lide lækkert lys.

Lyset om morgenen er fantastisk, og så er der som regel ikke så mange andre mennesker, som kan gå i vejen for dit perfekte skud. 

Læs også: 4 tips til lys du skal kende som fotograf

Smukt landskab fotograferet i morgensol

Morgensolen giver et magisk aspekt til dine landskabsbilleder. Hvis du vil fange magien, skal du stå tidligt op. 

© Jordan McQueen // Unsplash

2. Jeg bruger Nikon - men dit Canon er også lækkert

Lad os være helt ærlige. Din makker kan have nok så lækkert et kamera, men hvis det er et andet mærke end dit, er det ikke rigtig noget særligt.

3. Digital fotografi er en billig hobby

For år tilbage talte alle om, hvor billigt det ville blive at gå fra analogt fotografi med film, mørkekammer og fremkaldervæske til digital foto, hvor det hele kan klares på computeren.

Lav lige et hurtigt regnestykke på, hvor mange penge, du har brugt på kameraer og udstyr, siden du startede med at fotografere - inklusiv computere, grafikkort, redigeringsprogrammer, ekstra harddiske, back up, ekstra batterier osv. 

Behøver vi sige mere?

4. Jeg behøver ikke købe dét objektiv

Jo, du gør. Du ved det i det øjeblik, du hører objektivet klikke sig fast på kameraet, når du alligevel lige skal prøve det i butikken. Og så er der ingen vej tilbage.

Læs også: 15 ting du ikke skal sige til en fotograf

5. Det regner, så jeg bliver indenfor

Hvis du gør, er du godt dum. For du går glip af fantastiske motiver som refleksioner i vandpytter og våde brosten.

Husk dog at beskytte kameraet mod regnen, hvis ikke det i forvejen er vejrforseglet. 

Regn på brosten

Regnvejr giver helt nye perspektiver i dine billeder. 

© Shutterstock

6. Selvfølgelig må du bruge mine billeder til din kampagne gratis

En gigantvirksomhed tilbyder at bruge dine billeder i en stor reklamekampagne. De kan desværre ikke tilbyde dig penge, for den store virksomhed har ikke noget budget til en fotograf. 

Men de lover at nævne dit navn, og det er god eksponering... Nej tak.

Her kan du se, hvordan du får dine billeder på verdens største website

7. Det er ok, jeg har en rolig hånd

Nej, trods stabilisator og års erfaring kan du ikke holde kameraet stille ved en lukkertid på 20 sekunder. 

Det ser måske ok ud på LCD-skærmen bag på kameraet, men når det kommer op i 27" på computeren, er det på ingen måde skarpt. 

Vandfald fotograferet med lang lukkertid

Det er fristende lige at prøve, men end ikke den mest rutinerede fotograf kan holde kameraet stille i 25 sekunder. 

© Nathan Anderson // Unsplash

8. Jeg fotograferer bare på P

Nogle gange gør vi, og kameraerne i dag laver rigtig fine billeder på P. Men det er jo ikke sjovt.

Som fotograf skal du føle, du har skabt et foto med teknik og kreativitet. Uanset hvor pænt et billede fotograferet på P er, får du ikke den følelse i kroppen.

Læs også: Det kan du med P-program

9. Jeg får kun brug for ét batteri i dag

Nej, for netop i dag oplever du noget enestående eller ser det mest fantastiske sted, hvor dit livs foto kan opstå i samme øjeblik, som dit kamera løber tør for strøm.

Tag altid ekstra batterier med - også selvom der nok ikke sker noget spændende de dage, hvor du har alt dit grej i tasken. Better safe than sorry.

10. Jeg renser aldrig mine objektiver

Med mindre din stil er blødt fokus, som var det fotograferet gennem vaseline, så pudser du dit glas.

Det er måske ikke hver dag, men du har altid en pudseklud i tasken. 

Objektiv renses med pudseklud

Sørg altid for at have rene objektiver. Du behøver ikke pudse dem hver dag, men det er altid en god idé at have en pudseklud i kameratasken. 

© Shutterstock

11. Jeg fotograferer i jpg-small

Hvorfor? Hukommelseskort er i dag så billige, at det er et rigtig fjollet sted at spare.

Hvis din undskyldning er, at du kun skal bruge billederne på en computer, så er du godt dum. For hvad nu hvis den der gigantvirksomhed støder på dit foto på nettet og gerne vil betale en formue for det i høj opløsning?

Der kan dog være gode grunde til at fotografere i jpg. Det kan du læse her. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...