undervandsfotografering
Over og under

Udnyt et gammelt akvarium til at fotografere over og under vand på én gang.

© COOPH

5 gode tricks til anderledes billeder

Du kan få sjove og anderledes billeder med gode fototricks, der kun kræver ganske få ting. Her er fem skæve idéer.

16. marts 2018 af Louise Hagemann

1. Skyd både under og over vand

Normalt ser man kun overfladen, når man fotograferer fx ænder i en sø, men laver du et splitfoto, åbner man for en helt ny verden.

Sådan gør du:

  • Placér dit kamera i et mindre akvarium. Sørg for, at det ikke har ridser eller aftryk fra fedtede fingre.
  • Sæt akvariet i en sø eller i et badekar, hvor der er et motiv, fx en fugl eller et barn.
  • Skub forsigtigt den ene side af akvariet ned under vandoverfladen, så du kan se både under og over vand i søgeren eller på skærmen.
  • Har autofokus problemer, så fokusér i stedet manuelt på motivet. Placér objektivet helt tæt på glasset, og skærm eventuelt med hånden for lys, der kan give ærgerlige refleksioner.

2. Brug marmeladeglas som filter

Pige fotograferet gennem marmeladekrukke
Gennem krukken

Bunden af en marmeladekrukke kan blive til et spændende filter. Du skal blot fotografere igennem glasset. 

© Christian Karmoll

Skyd igennem et marmeladeglas eller en lignende glaskrukke, hvor du vender bunden ind mod objektivet. Det giver en flot tåget effekt.

3. Lav flot spejling

Figur i mørk spejling
Dobbelt op

En flise kan hjælpe dig til refleksioner til toplækre produktfotos.

© COOPH

Med en sort flise kan du skabe en flot effekt i dit foto, og det virker særligt godt til produktbilleder.

Du placerer produktet for enden af den blankpudsede flise, så det spejler sig ned i flisen. Det fungerer allerbedst, hvis baggrunden også er helt sort.

4. Splash med selfie

Portræt igennem vand
Plask

Brug dit actionkamera til at lave en sjov selfie.

© COOPH

Lav et anderledes selvportræt med et actionkamera, fx GoPro

Indstil kameraet til flest mulige billeder per sekund, gerne 30, sæt det på en selfiestang, og husk at vende det ind mod dig selv. 

Fyld en spand eller akvarium op med vand, og skyd så løs, mens du i en hurtig bevægelse plopper kameraet ned i vandet, mens du kigger mod det.

Sørg for at have god plads på dit Micro-SD-kort. Det kan godt tage et par forsøg.

Tjek vores anmeldelser af både de bedste og billigste actionkameraer ud.

5. Udnyt computerskærmen til bokeh

Robot foran sløret baggrund
Smart sløring

Snyd dig til en flot baggrund ved at fotografere mod computerskærmen.

© Klaus Nygaard

Du kan lave flotte makrobilleder med anderledes baggrundsløring. Lav en googlesøgning på ordet “bokeh”, og vælg en fin sløret baggrund. 

Placér en blomst, en figur eller lignende cirka 5-8 cm foran skærmen, fokusér og skyd.

Få flere skæve tricks i Digital FOTO

I Digital FOTO nr. 5/2018 kan du læse endnu flere sjove og opfindsomme tricks. 

Se for eksempel hvordan vi bruger solbriller, kamerarem, sølvpapir og en Big Mac-boks til at fotografere smukke billeder.

Tegn abonnement på Digital FOTO, og læs bladet med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du desuden adgang til de seneste fem numre af Digital FOTO.

Vil du gerne tage bedre billeder med din gamle smartphone? 

Lige nu kan du få 2 numre af Digital FOTO med et smart 3-i-1-objektiv-sæt, som du let kan klikke på din mobiltelefon for kun 49 kroner. 

Læs mere om tilbuddet her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...