Læs også

Skyd vinteren

Skyd vinteren!

Snelandskab med en flod og sneklædte træer
© Shutterstock

5 lette tips, der giver dig bedre snebilleder

Det er ikke så svært, som man skulle tro, at få flotte landskabsfotos i snevejr. Du skal bare kende disse teknikker og tricks.

5. december 2017 af Kathrine Anker

Sne og kolde fingre kan give dig en ekstra udfordring, når du skal fotografere i sneen om vinteren. Men frygt ikke - med disse tips får du let pletskuddet i kassen.

1. Få styr på hvidbalancen

Du har sikkert prøvet at fotografere et flot, kridhvidt snelandskab for så at blive svært skuffet, når resultatet er et blåt eller gråligt billede. Det skyldes som regel, at hvidbalancen er forkert. 

Et godt tip til et snelandskab er, at undgå auto hvidbalance, da kameraet bliver snydt af de mange nuancer af hvid. Prøv i stedet med indstillingen overskyet og se, om resultatet bliver bedre. 

Hvis du fotograferer i raw, kan du justere hvidbalancen efterfølgende i billedbehandlingen og få flotte, hvide snebilleder.

Med vores bog Photoshopskolen får du styr på billedbehandlingen i både Lightroom, Photoshop og Elements. 

Lige nu får du 2 numre af Digital FOTO samt Photoshopskolen for kun 49 kroner. Så får du naturligvis også adgang til Fordelszonen med mere end 400 kurser i fotografi og billedbehandling. 

2. Undgå undereksponerede billeder

Sneklædt mark med hvidt træ

For at undgå, at dit snebillede bliver for mørkt eller blåligt, skal du justere på eksponeringen.

© Shutterstock

Dit kamera vil se al den lyse sne og tro, det skal kompensere for de lyse toner ved at gøre eksponeringen mørkere. Derfor kan du med fordel overeksponere en anelse, når du fotograferer et snelandskab. 

Brug eksponeringskompensation til at lukke mere lys ind. Du kan justere eksponeringskompensationen ved at trykke på knapppen +/- på dit kamera, og dreje på indstillingshjulet.

3. Brug histogrammet

I sne er det ikke sikkert, du får det rette indtryk af billedet på en lille LCD-skærm bag på kameraet. 

Billeder med den korrekte eksponering kan se udbrændte ud, og undereksponerede billeder kan se bedre ud, end de er. 

Brug derfor dit kameras histogram, som du finder ved at trykke på Display-knappen bag på kameraet. 

4. Pas på fodspor

Det er ærgerligt at have fundet den perfekte komposition, og opdage, at du selv lige har ødelagt forgrunden ved at gå rundt og sætte fodspor i den uberørte sne. 

Tænk på, hvor du går, og hold hele tiden øje med potentielle motiver foran dig.

5. Fjern faldende sne

Portræt af barn i sneen.

Hvis din lukkertid er langsommere end snefnuggenes hastighed, når kameraet ikke at fange dem. 

Faldende sne kan se romantisk og stemningsfyldt ud, men det kan også virke rodet og distraherende i billedet. 

Du kan fjerne uønsket sne ved at sætte dit kamera på stativ og skyde med lang lukkertid, så kameraet ikke når at fange de faldende sneflager. 

Hvis du fotograferer i raw, kan du let rette en række ting i billedbehandlingen. I denne artikel gennemgår vi, hvordan du retter farver og lys i fem lette trin i Lightroom. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...